Bayern bekræfter: Vi forhandler med Dortmund om Götze

Mario Götze er på vej tilbage til Dortmund. Det bekræfter hans klub Bayern Munchen, som dog slår fast, at man ikke er enige om prisen endnu.
Mario Götze forlod i 2013 Dortmund til fordel for Bayern Munchen, men det ophold har ikke været den helt store succes.
Götze har været sat i forbindelse med et skifte til Liverpool i dette transfervindue, men nu ligner det, at den tidligere Dortmund-stjerne er på vej retur til sin gamle klub.
I hvert fald bekræfter Bayern-bossen Karl-Heinz Rummenigge, at man forhandler med Dortmund.
-Jeg kan bekræfte, at der har fundet forhandlinger afsted med Borussia Dortmund. Der har også været samtaler med hans agent, men aftalen er ikke færdiggjort endnu. Begge klubber er nødt til at blive enige om en pris.
-Götze har været hos os i tre år, men det er ikke gået, som håbet. Jeg er ikke overrasket over, at Götze vil forlade os. Han er 24 år, og han har brug for at spille fast, siger han til Sport1.
Götze har ét år tilbage af sin aftale med Bayern.
Søren Frederiksen
soren.frederiksen@tv3sport.dk










