Gå til hovedindhold

Barcelona forsvarer Messi efter FIFA-dom: Straffen er unfair og ude af proportioner

Af: Peter Schulz

Barcelona forstår ikke, hvorfor Lionel Messi har fået karantæne på landsholdet.

Lionel Messi er blevet idømt fire kampes karantæne hos det argentinske landshold, fordi han angiveligt svinede en linjedommer til i en VM-kvalifikationskamp i sidste uge mod Chile.

Og selv om karantænen altså skal afsones i landsholdsregi og på den måde ikke har noget med Lionel Messis klubkarriere, forsvarer Barcelona nu stjerneangriberen.

-FC Barcelona udtrykker overraskelse og indignation over, at man fra FIFA's disciplinærudvalg efterfølgende har suspenderet Leo Messi efter VM-kvalifikationskampen mellem Argentina og Chile, skriver Barcelona ifølge Sport i en meddelelse.

-Klubben anser karantænen på fire kampe, som argentineren er blevet idømt, for at være unfair og ude af proportioner.

-Slutteligt ønsker Barcelona at gentage klubbens støtte til Leo Messi, en eksemplarisk spiller i forhold til opførsel både på og udenfor banen, kommenterer Barcelona i meddelelsen.

Du kan se den episode, der har givet anledning til de fire kampes karantæne, i videoklippet herover.

Andre gode nyheder