Der er næppe tvivl om, at mange danske tilskuere glæder sig til at se Lamine Yamal i Parken på fredag. Men det er muligt, de må undvære den oplevelse.
Af Frits Ahlstrøm
Hansi Flick, cheftræneren i FC Barcelona, har i al fald bedt Luis de la Fuente, chef for det spanske landshold, om at se bort fra den 17-årige verdensklassespiller til UEFA Nations League-kampen mod Danmark.
Lamine Yamal pådrog sig en skade, da FC Barcelona i onsdags i UEFA Champions League vandt 5-1 over Røde Stjerne i Beograd. Han gennemførte dog alle 90 minutter.
Men trods behandlinger var han ude af stand til at spille, da FC Barcelona søndag aften mødte Real Sociedad søndag aften og tabte 1-0. Lamine Yamal er noteret for 6 mål og 8 assists i 16 kampe for
Trods nederlaget er FC Barcelona på 1. pladsen i La Liga; 6 point foran Real Madrid CF, som i kraft af et hattrick af Vinícius Júnior vandt 4-0 over CA Osasuna på Estadio Santiago Bernabéu. Real har en kamp til gode; det udsatte opgør mod Valencia CF.
Hansi Flick kunne efter kampen i Baskerlandet føje endnu et navn til sin skadesliste: Frenkie de Jong. Den hollandske midtbanespiller, som vendte tilbage for nylig efter en pause på flere måneder, fik nogle alvorlige knubs i 1. halvleg og kom ikke tilbage efter pausen.
I det første tilfælde gik det tilsyneladende ud over hans ene knæ; i det andet over hans ene ankel.
FC Barcelona måtte undvære målmanden Marc-André ter Stegen og midtbanespilleren Marc Bernal, der begge er ude for resten af sæsonen. Andreas Christensen, Ronald Araujo, Ferran Torres og Eric García var heller ikke med.
Andreas Christensen, der har problemer med sine akillessener, forventes først spilleklar efter nytår.










