Avis: Så meget betaler Celta for Wass
Af: Ritzau
Det bliver ikke helt billigt for Celta Vigo at hente Daniel Wass i Evian.
Gennem de seneste dage er Daniel Wass blevet sat i forbindelse med et skifte fra Evian til spanske Celta Vigo, og i dag skriver BT, at aftalen er tæt på at blive en realitet.
Ifølge avisens oplysninger bliver det imidlertid ikke en helt billig affære for galicerne at købe danskeren fri af hans nuværende kontrakt med Evian, der angiveligt forlanger en transfersum i omegnen af de 20 millioner kroner.
Tilsyneladende er Wass udset til en plads på Celta Vigos midtbane, der for nylig har sagt farvel til Michael Krohn-Dehli, der skiftede til Sevilla.
Daniel Wass har spillet for Evian siden sommeren 2011, hvor han kom til klubben fra Benfica på en lejeaftale, og franskmændene blev siden så begejstrede for danskeren, at man i sommeren 2012 hentede ham på en permanent kontrakt.
_Daniel Wass har under tiden i Evian gjort sig bemærket med nogle flotte frisparksmål, og i videoen herover kan du se et af de bedste. _
HUSK AT DU KAN SE U/21-EM-BRAGET MELLEM TYSKLAND OG DANMARK DIREKTE PÅ TV3+ FRA LØRDAG KL. 19.45.**
**
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








