Avis: Liverpool jagter 20-årig målfarlig Ajax-komet

Af: Ritzau
20-årig Ajax-spiller kan blive Jürgen Klopps første indkøb som manager for Liverpool.
Anwar El Ghazi har tidligere tiltrukket interesse fra Stoke, Bournemouth og Southampton, rapporterer Daily Star, men ifølge the Guardian har Liverpool nu også meldt sig i kampen om den 20-årige Ajax-spiller.
Ifølge avisen står der Anwar El Ghazi et sted i toppen af den nye Liverpool-manager Jürgen Klopps indkøbsliste til det kommende transfervindue i begyndelsen af det nye år.
Den unge hollandske kantspiller, som har marokkanske rødder, debuterede for Ajax i sidste sæson og nåede ni scoringer i 32 ligakampe.
I denne sæson har El Ghazi tilføjet yderligere otte mål i sine hidtidige ni optrædener i Æresdivisionen for storklubben.
Også Atlético Madrid har angiveligt snøren ude efter kantspilleren.
Anwar El Ghazi blev tidligere i år kåret til årets talent i Ajax, og det er også blevet til en enkelt kamp på det hollandske A-landshold.
HUSK at du kan se Liverpool i aktion mod Southampton LIVE på TV3 SPORT 2 og Viaplay søndag fra kl. 17.10.
Allerede i dag, lørdag, kan du se West Ham-Chelsea og Arsenal-Everton i Tipslørdag på TV3+ og Viaplay med optakt fra kl. 15.00. Vi er i gang!
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









