Avis: Hvis Coutinho glipper – Bundesliga-stjerne kan være Barcas plan B
Thiago Alcântara bliver nu sat i forbindelse med FC Barcelona.
Thiago Alcântara skiftede i sommeren 2013 FC Barcelona ud med Bayern München, men nu kan han måske være på vej retur til Camp Nou.
I hvert fald skriver den engelske avis Daily Express med spanske Don Balón som kilde, at FC Barcelona er klar til at rette opmærksomheden mod Thiago Alcântara, hvis katalanerne ikke kommer til at lykkes med at købe Phillippe Coutinho fri af kontrakten med Liverpool.
Thiago Alcântara forlod FC Barcelona, da han havde svært ved at tilspille sig en fast plads på holdet, men i Bayern München har midtbanespilleren imidlertid udviklet sig til at være én af holdets bærende profiler.
Ifølge avisens oplysninger Thiago Alcântara udset til på sigt at kunne overtage Andrés Iniestas rolle på FC Barcelonas midtbane.
Bayern München forlængede i foråret samarbejdet med Alcântara, der har kontrakt med sydtyskerne frem til sommeren 2021.
Du kan se David Nielsens første Superliga-kamp som AGF-træner, når hans tidligere klub Lyngby i aften gæster Ceres Park.
Efter kampen fortsætter den store fodbold-aften med Superliga XL, hvor vi tager fat på de hotteste ting fra rundens kampe.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










