Gå til hovedindhold

Austin koncentrerer sig om Championship

Austin koncentrerer sig om Championship

Af: Ritzau

Charlie Austin er en yderst populær herre efter sidste sæson mange mål, men indtil viderer fokuserer han på den kommende sæson i den næstebedste række.

I øjeblikket befinder Queens Park Rangers-truppen sig i Italien, hvor man er i fuld gang med forberedelserne til den nye sæson. Desværre for klubben står der ikke længere Premier League på menuen, da sidste sæson endte med nedrykning.

Derfor skal man affinde sig med minimum et år på anden række, og det skal sidste sæsons topscorer i klubben, Charlie Austin, også.

Selvom han i sidste sæson bankede 18 kasser i nettet, så er han ikke på vej til et klubskifte. Det fortæller han selv.

  • Hvad der sker derhjemme er udelukkende på til Les Ferdinand, Chris Ramsey, min agent og Tony Fernandes at finde ud af. Jeg er her for at arbejde så hårdt, jeg kan, og forberede mig på kampen mod Charlton, udtaler Charlie Austin til klubbens hjemmeside.

  • Indtil jeg får andet at vide, er jeg Queens Park Rangers-spiller, og jeg fokuserer kun på det. For mig hedder det Championship det næste år, hvis der så sker noget andet, så tager vi den derfra, lyder det fra sidste sæsons klubtopscorer.

Queens Park Rangers indleder sæsonen den 8. august, hvor man møder Charlton på udebane.

Andre gode nyheder