Af: Ritzau
Trods bagud 0-2 fik Atlético Madrid uafgjort, da klubben gæstede oprykkeren Girona i Primera Division.
Atlético Madrid balancerede på grænsen til en frygtelig indledning på sæsonen i Primera Division.
Nede 0-2 ude mod oprykkeren Girona FC lykkedes det dog Atlético at komme tilbage og udligne til slutresultatet 2-2.
Girona spillede sin første kamp nogensinde i Primera Division efter oprykningen i sidste sæson, og oprykkeren bragte sig inden for få minutter foran 2-0.
Hjemmepublikummet brød første gang ud i jubel, da der var spillet 22 minutter.
Efter et indlæg steg Christian Stuani til vejrs og headede hjemmeholdet foran 1-0 med en kraftfuld afslutning.
Stuani var ikke færdig med at forårsage kaos i gæsternes defensiv, og tre minutter senere endte en dødbold i feltet.
Her satte Stuani hovedet på, og fra tæt hold scorede han sit andet mål i opgøret til 2-0-føring.
Angriberne fra Uruguay nåede også at indkassere et gult kort, inden de første 45 minutter var forbi.
Drømmen om tre point i premieren blev dog spoleret af gæsterne, som i kampens 78. minut reducerede ved Angel Correa.
Fem minutter før tid udlignede José Maria Gimenez så til 2-2 på et hovedstød efter en dødbold.
Tidligere lørdag tabte Celta Vigo 2-3 hjemme til Real Sociedad.
Her startede Daniel Wass og Pione Sisto på banen, og Andrew Hjulsager erstattede Sisto fire minutter før tid.
Se målene i videoen øverst
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










