Gå til hovedindhold

Atlético blander sig i kamp om Inter-stjerne

Atlético blander sig i kamp om Inter-stjerne

Af: Ritzau

Atlético Madrid ser Xherdan Shaqiri som en ideel afløser for Arda Turan, som ventes at forlade klubben i den kommende uge.

Inter har angiveligt sat Xherdan Shaqiri til salg, selv om den schweiziske stjerne blot har været i klubben i et halvt år siden sit skifte fra Bayern München.

Det har fået flere klubber til at spærre øjnene op, og iblandt dem er ifølge spekulationer både Stoke City og Tottenham fra Premier League.

Men nu rapporterer Mundo Deportivo, at Atlético Madrid blander sig i kampen om schweizeren.

Ifølge avisen ser den spanske storklub Xherdan Shaqiri som en ideel afløser for tyrkiske Arda Turan, som har været sat i forbindelse med et skifte til Barcelona.

23-årige Xherdan Shaqiri har spillet 15 kampe og scoret et enkelt mål for Inter.

Andre gode nyheder