Asiatisk Fodboldforbund står bag Sepp Blatter

Af: Ritzau
Det Asiatiske Fodboldforbunds formand har givet den nuværende FIFA-præsident Sepp Blatter uforbeholdent støtte i sin kamp for genvalg på topposten.
Sepp Blatter håber på at forblive præsident for FIFA og stiller op for femte gang til topposten, selvom schweizeren har haft kontroversielle historier fremme i løbet af årene.
Det Asiatiske Fodboldforbund støtter Blatter helt uforbeholdent og udtaler sig gerne til fordel for den nuværende topchef i FIFA.
- Hvis der er én, der vil stille op imod ham, så må personen overveje, hvad der er bedst for hele kontinetet. Men det er et frit valg. Hvis der er nogle, der vil stille op, så er det et frit valg, siger Det Asiatiske Fodboldforbunds formand Sheikh Salman Bin Ebrahim Al Khalifa til AP.
Chefen i det asiatiske er også tæt på genvalg på posten i øst, da der ikke er nogen udfordrer endnu til det fortkommende valg i maj.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








