Anelka på eventyr i Indien

Af: Ritzau
Nicolas Anelka, en af de mest omtalte og kontroversielle spillere i fodboldens historie, er klar til et nyt eventyr i sin 18 år lange karriere.
Den 35-årige franskmand har skrevet kontrakt med Mumbai City FC i den relancerede Indian Super League, som tæller otte klubber, der skal møde hinanden både ude og hjemme. Det vil sige 14 kampe i alt. De fire bedst placerede kvalificerer sig til semifinaler, hvor der også spilles ude og hjemme. Hvorefter de to vindere mødes i to finalekampe inden jul.
Hver klub skal ansætte mindst én såkaldt superstar. Det er foreløbigt lykkedes for seks klubber:
Atlético de Kolkata med spanieren Luis García FC Pune City med franskmanden David Trezequet Kerala Blasters FC med den engelske målmand David James som spillende træner Delhi Dynamos FC med italieneren Alessandro Del Piero North East United med spanieren Joan Capdevila Mumbai City FC med Nicolas Anelka (der får Peter Reid som træner)
Chennai Titans og FC Goa er stadig på jagt efter en berømt spiller. Chennai Titans har ganske vist ansat Marco Materazzi, men det er som træner. Han spillede 41 landskampe for Italien. En af dem var VM-finalen i 2006, da Italien vandt over Frankrig på straffespark efter 1-1 trods forlænget spilletid. Det var i den kamp, han provokerede Zinédine Zidane til en handling, der medførte et rødt kort for franskmanden.
Nicolas Anelka (med 14 mål i 69 landskampe for Frankrig) har som professionel spillet for Paris Saint-Germain, Arsenal, Real Madrid, Liverpool, Manchester City, Fenerbahçe, Bolton, Chelsea, Shanghai Shensua, Juventus og West Bromwich.
To danske spillere er med i Indian Super League: 33-årige Mads Junker og 34-årige Morten Skoubo, der som en af deres holdkammerater får Alessandro Del Piero.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








