Gå til hovedindhold

Anders Lindegaard forlænger i Allsvenskan-klub

Af: Ritzau

Den danske målmand Anders Lindegaard har fået forlænget sin kontrakt med Helsingborg, så den nu løber til udgangen af 2021.

Det skriver den svenske klub på sin hjemmeside.

Den 35-årige målmand kom til Helsingborg i juli i år, men havde en klausul i sin kontrakt, som betød, at han kunne forlade klubben, hvis nogle personlige forhold ikke faldt i hak, men det er de gjort nu.

Han er bedst kendt for sin tid i Manchester United, der i januar 2011 købte målmanden i norske Aalesund.

Det blev til 29 kampe for den engelske storklub, inden turen i sommeren 2015 gik til West Bromwich.

Lindegaard er noteret for fem kampe for det danske landshold.

Andre gode nyheder