Gå til hovedindhold

Ancelotti: Selvfølgelig bliver Guardiola fyret

Ancelotti: Selvfølgelig bliver Guardiola fyret

Af: Ritzau

Den italienske toptræner Carlo Ancelotti tror ikke, at kollegaen Pep Guardiola undgår en fyring i sin trænerkarriere.

Selv om Pep Guardiola kun er 45 år, har han allerede oplevet meget som træner. Han mangler kun én ting: at blive fyret.

-Men det skal nok komme, siger Carlo Ancelotti i et interview med det britiske dagblad The Times.

-Ingen toptræner undgår at blive fyret mindst én gang i sin karriere. Tænk bare på Sir Alex Ferguson, Fabio Capello, Marcello Lippi, José Mourinho og Rafael Benítez.

-Pep er den eneste nuværende toptræner, der indtil nu ikke er blevet bedt om at gå. Men han er jo også meget ung i faget. Så han skal nok nå det.

Pep Guardiola har kun været træner i FC Barcelona og FC Bayern München, og i begge klubber er han gået frivilligt. I den kommende sæson fortsætter han i Manchester City FC.

-Jeg vandt the Double med Chelsea FC og blev fyret, bemærker Carlo Ancelotti. Jeg vandt UEFA Champions League med Real Madrid CF og blev fyret. De ansatte mig, fordi jeg var rolig og afbalanceret. Da de fyrede mig, sagde, jeg var for rolig.

Den 56-årige italiener tiltræder i FC Bayern München den 11. juli.

Andre gode nyheder