Gå til hovedindhold

Alt udsolgt til VM-kampen mod Polen

Alt udsolgt til VM-kampen mod Polen
Foto: Scanpix

DBU har netop meldt alt udsolgt til VM-kampen mod Polen i Telia Parken fredag den 1. september.

Af: Frits Ahlstrøm

Det skete samtidig med, at landsholdets cheftræner Åge Hareide offentliggjorde navnene på sine 23 spillere. 

-Udsolgt betyder 36.500 tilskuere, oplyser DBU’s økonomichef Bo Grøn-Iversen til TV3 Sport. 

Også blandt polakkerne er interessen for kampen stor. De har i henhold til UEFA’s regler fået tilbudt fem procent af det samlede antal billetter, og det forventes i DBU, at de benytter dem. 

Åge Hareide har udtaget følgende spillere til de to kvalifikationskampe mod Polen og – tre dage senere – Armenien i Jerevan: 

Målmænd: Frederik Rønnow (Brøndby IF), Jonas Lössl (Huddersfield Town AFC) og Kasper Schmeichel (Leicester City FC).

Forsvarsspillere: Andreas Bjelland (Brentford FC), Andreas Christensen (Chelsea FC), Henrik Dalsgaard (Brentford FC), Jannik Vestergaard (VfL Borussia Mönchengladbach), Jens Stryger Larsen (FK Austria Wien), Mathias Zanka Jørgensen (Huddersfield Town AFC), Riza Durmisi (Real Betis) og Simon Kjær (Sevilla FC).

Midtbanespillere: Christian Eriksen (Tottenham Hotspur FC), Lasse Schöne (AFC Ajax), Lukas Lerager (FC Girondins de Bordeaux), Mike Jensen (Rosenborg BK), Pione Sisto (RC Celta de Vigo), Thomas Delaney (SV Werder Bremen) og William Kvist (FC København.

Angribere: Andreas Cornelius (Atalanta BC), Kasper Dolberg (AFC Ajax), Nicolai Jørgensen (Feyenoord), Viktor Fischer (1. FSV Mainz 05) og Yussuf Poulsen (RB Leipzig).

Jonas Lössl, Kasper Schmeichel, Andreas Cornelius, Viktor Fischer og Mike Jensen var af forskellige årsager ikke med i den seneste VM-kamp den 10. juni, da Danmark med Nicolai Jørgensen, Christian Eriksen (på straffespark) og Kasper Dolberg som målscorere vandt 3-1 over Kasakhstan i Almaty.  

KUN 5 dage igen:

Se boksebraget mellem Mayweather og McGregor LIVE på Viasat og Viaplay natten mellem lørdag og søndag.

Her får du adgang til megakampen

Andre gode nyheder