Agent: Benfica-stjerne skifter til Fenerbahce

Af: Ritzau
Premier League-oprykkerne, Cardiff, har angiveligt været opsatte på at sikre sig Benficas målfarlige angriber, Oscar Cardozo, så han kunne danne angrebsduo med den danske landsholdsspiller, Andreas Cornelius.
Men nu fortæller Cardozos agent, Pedro Aldave, at angriberen skifter til den tyrkiske storklub, Fenerbahce.
-
Forhandlingerne mellem klubberne går rigtig godt, og aftalen er i bund og grund på plads. Vi mangler blot lige de sidste små detaljer, før handlen kan offenliggøres, siger agenten til det tyrkiske medie, Fanatik, og tilføjer.
-
Oscar Cardozo kan underskrive kontrakten når som helst.
Også Manchester City har været meldt interesseret i Benfica-bomberen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk





