Gå til hovedindhold

Ærlig Svensson: 'Havde været bedst med en sportsdirektør først'

Af: Tobias Matthiesen

Den nye F.C. København-cheftræner Bo Svensson slår fast, at det havde været smartest, hvis der allerede havde været en sportsdirektør ansat.

Da 2025 blev til 2026 stod F.C. København med Jacob Neestrup som cheftræner og Sune Smith-Nielsen som sportsdirektør.

Tre måneder senere er duoen væk, og mens en ny sportsdirektør endnu ikke er blevet ansat, kunne Bo Svensson mandag eftermiddag sætte sig i sædet som ny cheftræner.

FCK har præsenteret den tidligere Mainz- og Union Berlin-mand på et pressemøde, og her blev Svensson selv foreholdt sine tanker omkring at starte trænertjansen uden en sportsdirektør i ryggen.

Han medgiver, at det ikke er optimalt, mens han også kommenterer på, om han selv har indflydelse på, hvem det bliver.

Du kan se et uddrag fra mandagens FCK-pressemøde i videoen til denne artikel.

Andre gode nyheder