Gå til hovedindhold

AC i nyt skadeshelvede: Delvist overrevet korsbånd

Af: Ritzau

Det kommer formentlig til at vare flere måneder, før Andreas Christensen er tilbage på fodboldbanen.

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen står foran endnu en lang pause fra fodbolden.

Den uheldige midterforsvarer har fået konstateret et delvist overrevet korsbånd i det venstre knæ, meddeler hans klub, FC Barcelona, på X.

Der er tale om det forreste korsbånd, og planen er, at lade skaden hele af sig selv, så Christensen slipper for en operation.

-Efter tests er der valgt en konservativ behandlingsmetode, skriver klubben.

Barcelona oplyser ikke, hvor længe klubben forventer at måtte undvære den 29-årige dansker.

Ifølge sportsmediet El Mundo Deportivo anslås det dog, at han vil være ukampdygtig de næste tre-fire måneder.

/ritzau/

Andre gode nyheder