75 mio. kr. på spil: Se FCK mod AGF på TV3+ og Viaplay
Du kan se fredagens Europa League playoff-gyser mellem FC København og AGF direkte på TV3+ og Viaplay.
Der venter en uhyggelig vigtig kamp, for FC København og AGF, når de i aften tørner sammen i Telia Parken.
Her bliver vinderen tildelt en billet til kvalifikation til Europa League, hvor et gruppespil ifølge Ekstra Bladet betyder indtægter i omegnen af de 75 millioner kroner.
FC København har været ude i en skuffende sæson, hvor man endte på en beskeden fjerdeplads, og hos sidste sæsons ”The Double-vindere” lægger manager Ståle Solbakken ikke skjul på, at det vil være en bet, hvis man misser europæisk fodbold efter sommerferien.
-Presset er også økonomisk, men først og fremmest handler det om vores selvforståelse. At være med i Europa er vores kendetegn, og selv i denne sæson, hvor alt gik imod os før jul, viser vi vores europæiske DNA og går videre fra gruppen, siger Solbakken til Ekstra Bladet og tilføjer:
-På den internationale scene har vi et helt unikt fundament, men det får et knæk, hvis spillerne ikke hele tiden er med. De har brug for at spille i Europa,
FC København har været i europæisk gruppespil i 11 ud af de seneste 12 sæsoner, og vi skal helt tilbage til sæsonen 2000/2001 for at finde københavnernes seneste periode uden europæisk fodbold.
Aftenens modstander fra AGF spillede senest europæisk fodbold tilbage i sommeren 2012. Det blev imidlertid en kortvarig affære, da aarhusianerne i kvalifikationen til Europa League tabte til FC Dila Gori.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










