40-årig brillerede som skarpskytte i A-Ligaen

Af: Frits Ahlstrøm
HB Køge og Fortuna Hjørring er ved at skille sig ud i toppen A-Ligaen; den bedste kvindelige række i dansk fodbold.
Efter 9 spilledage topper HB Køge stillingen med 24 point foran Fortuna Hjørring med 21, mens FC Nordsjælland og Brøndby IF deler tredjepladsen med hver 13 point.
Rikke Marie Madsen scorede hattrick for HB Køge i 4-0 sejren mod over OB Q inden hun og landsholds-kammeraten Mille Gejl blev udskiftet i pausen for at være klar til onsdagens returkamp mod Glasgow City FC i UEFA Women’s Europa Cup. Maria Korhonen lavede det fjerde mål.
Nadia Nadim kom ikke på banen.
Fortuna Hjørring – med fem ændringer siden 1-1 kampen mod ukrainske FC Vorskla Poltava – vandt 2-0 over Brøndby IF på udebane. Den nigerianske angriber Joy Omewa startede på bænken, men kom ind i det 57. minut – for otte minutter senere at score på straffespark, dømt for en forseelse begået mod hende selv.
Florentina Olar, den 40-årige rumænske landsholdsback, gjorde det til 2-0 i tillægstiden, da hun kanonerede bolden i nettet efter en detalje, Fortuna havde indøvet til træningen.
Lene Terp sendte også 50-kamps jubilaren Josefine Valvik og Sarah Dyrehauge på banen samtidig med Joy Omewa, hvorimod svenske Tilde Johansson var med hele tiden og blev kåret som kampens spiller.
Rikke Dybdahl lavede begge mål for FC Midtjylland, der førte 2-0 indtil Astrid Engsig-Karup og Grace Wisnewski udlignede i de sidste ti minutter.
Topscorerlisten i A-Ligaen ser således ud:
8: Joy Omewa (Fortuna Hjørring)
6: Mai Bøge Wendicke (Kolding IF)
5: Nadia Nadim (HB Køge)
4: Floran Højer (FC Nordsjælland)
4: Mille Gejl (HB Køge)
3: Mathilde Rasmussen (Brøndby IF)
3: Anna Walter (FC Nordsjælland)
3: Florentina Olar (Fortuna Hjørring)
3: Rikke Marie Madsen (HB Køge)
3: Rikke Dybdahl (FC Midtjylland)
AGF spiller tirsdag klokken 19:00 mod Kolding IF.
Programmet for 10. spilledag er:
Lørdag 18. oktober
14:00 Kolding IF – OB Q
16:00 FC Nordsjælland – Fortuna Hjørring
Søndag 19. oktober
12:30 Brøndby IF – AGF
15:00 HB Køge – FC Midtjylland
Inden da spiller tre danske klubber returkampe i 2. runde i UEFA Women’s Europa Cup:
Onsdag 15. oktober
18:00 Fortuna Hjørring – FC Vorskla Poltawa
18:00 FC Nordsjælland – FK Gintra
20:35 Glasgow City FC – HB Køge
FC Vorskla Poltawa, der ikke må spille sine europæiske kampe i Ukraine på grund af den russiske krigsførelse i landet, har opholdt sig i Hjørring siden det første møde, hvor Sarah Dyrehauge med sit mål sørgede for 1-1.
Med Mille Gejl og Olivia Garcia som målscorere vandt HB Køge 2-1 over Glasgow City FC, mens FC Nordsjælland tabte 1-0 til FK Gintra i Litauen.
Frits Ahlstrøm
frits@ahlstromfootball.com





