0-0-resultat passede begge parter - Barnet rykker ud af Football League trods sejr
Af: Peter Schulz
0-0 mellem Coventry og Morecambe endte med at sende Barnet ud af League Two.
Uafgjort passede Coventry og Morecambe udmærket i lørdagens sidste spillerunde i League Two - og sådan gik det.
Morecambes målmand stod for flere flotte redninger undervejs, og opgøret sluttede i sidste ende 0-0.
-Der var masser på spil, og de gjorde de vanskeligt for os. Det var en varm dag i dag, og nogle gange tager det brodden ud af kampe, siger Coventry-manager Mark Robins til BBC.
-Deres målmand stod for to utrolige redninger, og vi havde chancer, som vi ikke tog, tilføjer den tidligere FCK-angriber.
Trods pointtabet sikrede Coventry sig en playoff-plads, mens Morecambe akkurat overlevede i bunden på målscoren.
Det gjorde Barnet, der ellers vandt 3-0 over Chesterfield, derimod ikke. Det var Barnets femte sejr i de sidste otte kampe under manager Martin Allen. Men altså ikke nok.
Coventry skal nu møde Notts County over to kampe i playoff-semifinaler om oprykning
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










