Gå til hovedindhold

Tidligere Giro-vinder er død i træningsulykke

Tidligere Giro-vinder er død i træningsulykke

Af: Ritzau

Michele Scarponi kolliderede med et køretøj på en træningstur lørdag morgen. Han blev 37 år.

Den italienske cykelrytter Michele Scarponi (Astana) er død efter en ulykke i sit hjemland lørdag morgen.

Det oplyser flere internationale medier.

La Gazzetta dello Sport skriver, at Scarponi var ude på en træningstur, da han kolliderede med et køretøj.

Han blev 37 år.

Michele Scarponi var en del af det professionelle cykelfelt i en årrække og noterede i 2011 karrierens største resultat, da han på grund af Alberto Contadors diskvalifikation vandt Giro d'Italia.

Så sent som i denne uge viste han, at han stadig kunne levere flotte præstationer med en samlet fjerdeplads i Tour of the Alps, der sluttede fredag. I mandags vandt han løbets første etape.

Scarponi kørte for Astana-holdet, hvor han var holdkammerat med danskerne Michael Valgren, Jakob Fuglsang, Jesper Hansen og Matti Breschel.

Andre gode nyheder