Degenkolb: Ren cykelsport er utopi

Af: Ritzau
Der bør slås hårdere ned på dopingsyndere i cykelsporten, mener John Degenkolb.
Der er gennem de senere år sket flere tiltag i cykelsporten i forhold til at komme doping til livs, men hos Giant-Alpecin påpeger John Degenkolb imidlertid, at der stadig ligger et stort arbejde forude for UCI.
- Jeg har ingen ønsker om at pege fingre ad nogen, men jeg synes, at der er mere potentiale i forhold til at gøre det til en renere sport. Det er en opgave for UCI. De har allerede gjort en hel del, men efter min opfattelse bør beslutningerne tages hurtigere, fortæller John Degenkolb i et interview med t-online.de.
Som et eksempel på sager, der trækker i langdrag, fremhæver den 26-årige tysker Astana-sagen.
-
Det er vigtigt, at der bliver reageret hurtigt, konstaterer Degenkolb og uddyber:
-
Men omvendt så må man ikke forvente, at cykelsporten nogensinde bliver helt fri for snydere. Sådan er det også med andre sportsgrene. En 100 procent dopingfri sport er en illusion. Men jo bedre og mere effektiv kontrol - des mere appellerer man også udøverne til at holde sig rene, slutter tyskeren.
John Degenkolb har haft et flot forår, hvor han både har vundet Milano-San Remo og Paris-Roubaix.
**CYKLING: SE SCHWEIZ RUNDT DIREKTE PÅ TV3 SPORT 1 FRA I DAG KL. 16.45, HVOR RASMUS BECH OG JESPER WORRE SIDDER KLAR VED MIKROFONERNE. **
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








