Amstel Gold Race aflyst på grund af corona-regler
Af: Ritzau
Det er ikke muligt at afvikle cykelklassikeren Amstel Gold Race på grund af coronarestriktionerne i Holland.
Arrangørerne af Amstel Gold Race opgiver at afvikle den hollandske cykelklassiker i år.
Årsagen er nye og strammere coronarestriktioner i Holland, fortæller løbsdirektør Leo Van Vliet ifølge flere hollandske medier.
Den Internationale Cykelunion (UCI) bekræfter aflysningen på sin hjemmeside.
World Tour-løbet var i forvejen udskudt til 10. oktober fra sin vante plads i cykelverdenens forårssæson, men nu afvikles løbet altså slet ikke i år.
/ritzau/
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk





