'Mads P. er, hvor han plejer at være'
Af: Nicolai Høgsberg
Michael Rasmussen er imponeret over Mads Pedersens fjerdeplads i Milano-Sanremo.
Den danske cykelstjerne Mads Pedersen skød for alvor sit forår i gang lørdag, da han sluttede på fjerdepladsen i årets første monument, Milano-Sanremo.
Den flotte placering var ikke unik i sig selv, eftersom danskeren er sluttet mellem en fjerdeplads og en syvendeplads hver gang, han er stillet til start.
Dog var optakten noget anderledes denne gang, da det var Lidl-Trek-stjernens første løb, efter det styrt han var involveret i på årets første løbsdag i etapeløbet Volta Comunitat Valenciana.
Netop den hurtige tilbagevenden til øverste niveau er noget, der har imponeret Viaplays cykelekspert Michael Rasmussen, der i 'TV-Udbruddet' så positive takter fra Mads Pedersen frem mod resten af forårssæsonen.
Se Rasmussen sætte ord på Mads Pedersens situation i klippet herover.
Nicolai Høgsberg
Nicolai.Hogsberg@viaplaygroup.com


